Indkøring i vuggestue: Fra første besøg til første hele dag

Opdateret d.

Du kan godt stå i garderoben med et barn på armen, en pose skiftetøj i hånden og en hel uge sat af uden at vide, hvad du egentlig skal gøre, når døren til stuen åbner. Mit råd er at få tre ting på plads: Hvem tager imod dit barn? Hvordan siger du farvel? Og hvornår taler I sammen igen?

Indkøring i vuggestue handler om, at dit barn lærer en ny voksen at kende og får erfaring med, at du går og kommer tilbage. Her får du en plan, du kan tage med til opstartssamtalen, konkrete ord til afleveringen og hjælp til de dage, hvor planen skal laves om.

Kort fortalt

Aftal ét overskueligt skridt ad gangen. Første besøg kan blot være et møde med stuen og en voksen. Første adskillelse kan være kort. Lad barnets kontakt med personalet og det, der sker efter dit farvel, afgøre næste skridt sammen med pædagogen.

Hvor lang tid skal du sætte af?

Spørg vuggestuen, hvordan den plejer at tilrettelægge opstarten, inden du lægger arbejdstider ind i kalenderen. Nogle huse sender et forslag for den første uge; andre aftaler næste dag, når de har mødt barnet. Et forslag er nyttigt til at planlægge efter. Det er ikke en dato, hvor dit barn skal kunne klare en hel arbejdsdag.

Prøv at få luft i begge ender af dagen. Det hjælper ikke meget at have fri til klokken ti, hvis pædagogen foreslår, at I først kommer klokken halv ti, når resten af stuen er kommet ind. Omvendt kan en tidlig afhentning være mere værd end en sen aflevering, hvis det især er efter frokost, barnet er brugt op. Spørg, hvilket tidsrum der giver mest mening på netop jeres stue.

Har du begrænset frihed fra arbejde, så sig det med det samme. “Jeg kan være her hele mandag og tirsdag. Fra onsdag kan jeg hente efter frokost, hvis jeg ved det dagen før.” Den besked er lettere at planlægge ud fra end en forsikring om, at alt nok skal gå. Aftal også, hvem personalet kan ringe til, hvis du sidder i toget eller til et møde.

Før første dag: Fortæl det, personalet ikke kan se

En kontaktpædagog kan se, at dit barn gaber. Hun kan ikke se, om barnet plejer at gabe længe før lur, eller om det næsten er for sent at finde sutten frem. Det er den slags små oplysninger, jeg ville bruge tiden på til den første samtale. Vælg to eller tre ting, der faktisk ændrer, hvad en voksen kan gøre.

Fortæl for eksempel, hvad barnet gør, når det gerne vil op, hvad der plejer at hjælpe ved træthed, og om barnet helst vil se en ny voksen lidt an. Hvis dit barn bruger bestemte lyde eller tegn, så vis dem. Et barn, der siger “da” og peger på hylden, kan bede om sin kop, selv om ordet ikke lyder som vand. I guiden om børns første ord kan du læse mere om den tidlige kommunikation.

Spørg tilbage: “Hvem tager imod første morgen, og hvor møder vi dig?” Det virker som en detalje, indtil du står på en gang med fire ens døre. I Børnehuset Parkens beskrivelse af opstarten er samtalen med forældrene netop en del af kontaktpædagogens arbejde. Jeres institution kan bruge en anden model; få navnet på den voksne, I skal finde på dagen.

Fem linjer, du kan tage med til samtalen

Mit barn viser træthed ved … · Når mit barn vil trøstes, hjælper det ofte at … · Hjemme bruger vi ordet … om … · Den første uge kan vi hente på disse tidspunkter … · Hvis I ikke kan få fat på mig, kan I ringe til …

Hvad skal med i garderoben?

Læs husets pakkeliste, før du fylder tasken. Det ene sted skal du selv medbringe bleer; det andet sted skal I kun have skiftetøj med. Få også afklaret, hvad der kan blive liggende i garderoben. Så slipper du for at bære det samme regntøj frem og tilbage hver morgen.

Jeg ville lægge et helt sæt tøj samlet: body eller undertrøje, bluse, bukser og strømper. Så kan den voksne få fat i et sæt med én hånd, mens barnet får hjælp med den anden. Mærk især de ting, der ligner de andre børns: sutter, vanter, drikkedunke og de ensfarvede bukser. En lille pose til vådt tøj er praktisk, hvis huset ikke selv har en ordning.

Tag én kendt ting med, hvis den må være på stuen. Det kan være den stofklud, dit barn nulrer mellem fingrene, når det sidder på skødet. Fortæl, hvad barnet bruger den til; ellers kan den let ende på garderobehylden netop i det øjeblik, hvor den kunne hjælpe. Bruger barnet sut, så aftal med personalet, hvor den opbevares, og hvordan de kan kende den. Pak det kendte frem for at introducere nyt udstyr til den første dag.

Første besøg: Hvad gør du, mens du er på stuen?

Sæt dig dér, hvor pædagogen foreslår. Fra en fast plads kan dit barn vælge mellem at sidde hos dig, undersøge et stykke legetøj eller kravle tilbage igen. Der behøver ikke ske mere end det. Barnet kan bruge hele besøget på at kigge på de andre og alligevel have fået noget ud af det.

Hvis dit barn rækker dig en bold, så lad den nye voksne være med: “Vil du vise Maja bolden?” Hvis barnet drejer sig væk, kan I lade bolden ligge mellem jer. Du behøver hverken sende barnet af sted for at lege eller trække dig bag en reol for at afprøve reaktionen. Fortæl, hvis du er i tvivl om din rolle: “Vil du helst have, at jeg bliver her, mens du viser ham kassen?”

Det første besøg er også din chance for at se stuens rytme. Læg mærke til, hvor børnene afleveres, om de er på vej ud, og hvornår den voksne faktisk har hænderne fri til at tage imod. Hvis I kom midt i en travl overgang i dag, kan et andet mødetidspunkt i morgen gøre mere forskel end et længere besøg.

Indkøring i vuggestue: baby sidder på gulvet og leger med en bold

Første farvel: Aftal det, før du tager jakken på

Vent med at gå, til en voksen har taget imod barnet og ved, at du går. Fortæl kort, hvad der sker: “Nu går jeg. Maja er her hos dig. Jeg kommer tilbage efter frugt.” Vælg kun et holdepunkt, du kan overholde. Et lille barn kan ikke bruge “klokken 10.15” til ret meget, men du og pædagogen kan bruge klokkeslættet til at koordinere.

Giv barnet det kram eller vink, I har valgt. Sig farvel, også hvis barnet er optaget af noget spændende. Så skal det ikke opdage lidt senere, at du er forsvundet. Når I har sagt farvel, tager den voksne over. Spørg på forhånd, hvor du skal gå hen, og hvornår du skal komme tilbage. At stå synligt bag ruden kan gøre det uklart for barnet, om du stadig er med på stuen.

Det kan føles forkert at gå, når dit barn græder. Du behøver ikke skjule, at afskeden rører dig, og du skal heller ikke gennemføre den for enhver pris. Hvis den aftalte voksne pludselig må tage sig af noget andet, eller ingen reelt har taget imod, er det rimeligt at vente. Forskellen ligger i, om dit barn er overladt til sig selv eller er blevet modtaget af én, der er klar til at hjælpe.

Sådan kan I dele indkøringen op

Brug trinene som samtalepunkter. I kan gentage et trin, springe et over eller gå et tilbage. Barnet skal ikke igennem dem på fem bestemte ugedage.

TrinHvad prøver I?Hvad taler I om bagefter?
Besøg sammenBarnet udforsker stuen med dig i nærheden.Hvad vakte nysgerrighed?
KontaktPædagogen deltager i en kendt leg.Hvordan viste barnet ja eller nej til kontakt?
Kort farvelDu går og kommer igen som aftalt.Hvordan gik det, da døren var lukket?
Et måltidBarnet bliver til frokost.Hvordan gik skiftet fra leg til bord?
En lurEn kendt voksen hjælper med putningen.Hvordan havde barnet det efter opvågningen?

Et eksempel: Alma sidder på sin fars skød den første formiddag. Næste gang sætter hun sig ved siden af ham og triller en bil hen til pædagogen. Da far prøver at gå, bliver hun ked af det, men sætter sig efter lidt tid hos pædagogen og følger med i billegen igen. Det interessante er ikke, om hun græd ved døren. Det er, hvad pædagogen kunne gøre for hende bagefter.

Et andet barn kan vinke ubesværet og først blive ked af det, når de andre børn pludselig rejser sig for at gå til frokost. Her giver det mening at planlægge støtte netop ved skiftet: Den samme voksne kan følges med barnet hen til bordet og vise det en plads. En hurtig og glad aflevering er rar, men den fortæller ikke alt om resten af formiddagen.

Frokost og lur: Vælg næste skridt med omtanke

For en voksen kan “bare lige til efter frokost” lyde som en lille forlængelse. For barnet kan det betyde afslutning på legen, håndvask, en plads ved et nyt bord, ukendt mad og flere stemmer tæt på. Spørg, hvad det konkret kræver at blive til frokost. Måske er det nok at være med ved bordet første gang og blive hentet, når de andre går videre til putning.

Giv personalet et kort billede af, hvordan barnet plejer at spise. “Hun tager helst selv koppen med begge hænder” er mere brugbart end “hun er god til at spise”. Har barnet allergier eller en særlig aftale om mad, så brug institutionens procedure og sørg for, at den er på plads inden måltidet. Hvis du mangler idéer til kendte måltider på hjemmefronten, er der inspiration i opskrifterne på mad til baby.

Om luren ville jeg spørge: Hvor skal barnet sove, hvem putter, og hvad gør I, hvis det ikke lykkes første gang? Fortæl om den lille rutine, barnet genkender, frem for at bede personalet kopiere hele hjemmets putning. Det kan være en bestemt sang, et ord eller måden, I siger godnat på. Har du svært ved at sætte ord på signalerne før lur, kan du bruge eksemplerne i guiden om babys vågentid.

Aftal afhentningen så konkret, at ingen skal gætte. Skal du være der før putning, efter en kort lur eller først, når personalet ringer? Hvis barnet falder i søvn fem minutter før din ankomst, er det rart at have talt om, hvad I gør. Se på barnets egen rytme sammen med personalet; et skema over børns søvnbehov er baggrundsviden, ikke en tidsplan for vuggestuen.

Det vigtigste spørgsmål ved afhentning

Prøv at skifte “Gik det godt?” ud med “Hvad skete der, efter jeg gik?” Det første spørgsmål giver let et ja eller nej. Det andet kan give dig den scene, du manglede: Barnet sad lidt på skødet, fulgte med ud til vinduet og ville så ned at se på en bil. Dén fortælling kan du bruge næste morgen, når det igen føles svært at lukke døren.

Spørg også, om noget var særligt svært, og hvad der hjalp. Hvis formiddagen fungerede, indtil der kom mange børn ind fra legepladsen, kan I prøve at hente lige før det skift eller give barnet en kendt plads hos en voksen. Det er en lille, præcis ændring, som I kan vurdere dagen efter. At gøre hele dagen kortere eller længere uden at vide hvorfor siger jer mindre.

Er der travlt i garderoben, så nøjes med den vigtigste besked og aftal et bedre tidspunkt for resten. Det er helt i orden at bede om en telefonsamtale, hvis du har brug for mere end to minutter. Giv også personalet én observation hjemmefra: “Hun faldt i søvn på vej hjem i går” er ofte lettere at arbejde med end “hun er blevet helt anderledes”.

Når afleveringen bliver sværere igen

En god fredag giver ikke nødvendigvis en nem mandag. En anden voksen åbner døren, der er en ny lyd på gangen, eller barnet er allerede træt ved ankomsten. Begynd med at undersøge, hvad der er anderledes. Det er mere hjælpsomt end at konkludere i garderoben, at hele indkøringen er slået fejl.

Hvis dit barn flere dage i træk har svært ved at finde ro hos personalet, så bed om at få planen taget op. Beskriv det, I hver især ser: Hvordan går det ved døren? Hvem søger barnet på stuen? Hvornår bliver det lettere? Aftal derefter én ændring og et tidspunkt, hvor I følger op. Det kan være samme modtagende voksen et par morgener, et roligere afleveringssted eller en kortere formiddag.

Efter sygdom eller ferie kan det være nyttigt at ringe inden den første dag tilbage. Spørg, hvem der møder, og fortæl kort om barnets rytme hjemme. Måske kan I vende tilbage som normalt. Måske er der brug for en kortere dag. I behøver ikke kalde det en ny indkøring for at give barnet lidt bedre plads til at lande.

Hjemme efter vuggestuen

Giv plads til, at barnet kan have brug for noget andet end det, du havde forestillet dig. Nogle børn vil ned og lege med det samme. Andre vil blive i armene længe efter, at skoene er taget af. Før du planlægger indkøb, gæster eller en aktivitet, kan du se, hvad der sker, når I bare kommer hjem og sætter jer et øjeblik.

Hvis barnet er sultent tidligt, så spørg næste dag, hvornår det reelt spiste sidst. Hvis aftenen vælter omkring putningen, så få tidspunktet for dagens lur med hjem. Et enkelt klokkeslæt kan forklare mere end mange gæt. Bliver søvnen ved med at fylde hos jer, kan du læse guiden til aftener, hvor baby ikke sover.

Deler I afhentningen, så giv hinanden de korte beskeder, som skal bruges i morgen: “Vi møder klokken ni ved døren til haven. Ida tager imod. De ringer efter frokost.” Det betyder mere for barnet, at begge voksne kender aftalen, end at begge er med hver dag. Og det sparer den, der afleverer, for at skulle forhandle en ny plan med flyverdragten halvt på.

En aftale, der kan stå på bagsiden af en seddel

Skriv morgendagens plan, mens du stadig kan huske navnene: “Vi kommer __. Vi møder __ ved __. Jeg siger farvel efter __. I kontakter mig, hvis __. Jeg henter __. Når jeg kommer, taler vi om __.” Den korte aftale er især nyttig, når den ene forælder henter, og den anden afleverer næste morgen.

Et udfyldt eksempel kunne være: “Vi kommer klokken ni. Vi møder Sofie ved bogkassen. Jeg læser én bog sammen med jer og siger farvel. Hvis Emil ikke finder ro hos dig, ringer du, og jeg er i nærheden. Jeg kommer tilbage før frokost. Så taler vi om, om han skal prøve at spise med næste gang.” Brug eksemplet som huskeliste; vælg selv de ord og den længde, som passer til jeres barn.

Spørgsmål om indkøring i vuggestue

Skal den samme forælder aflevere hver dag?

I kan godt skiftes. Giv hinanden besked om tidspunkt, modtagende voksen og farvelritual, så barnet møder noget kendt, selv om en anden følger med.

Hvor længe skal jeg blive første dag?

Aftal tidspunktet med vuggestuen. Et første besøg kan slutte, mens barnet stadig har overskud; det behøver ikke også rumme måltid, lur og farvel.

Skal jeg liste ud, hvis mit barn leger godt?

Sig kort farvel, når den aftalte voksne er klar. Så opdager barnet ikke først senere, at du er gået, og pædagogen kan hjælpe med overgangen.

Skal jeg komme tilbage, hvis jeg hører gråd på gangen?

Følg den aftale, du har med den voksne, som tog imod. Aftal inden afskeden, hvornår personalet kontakter dig, så du slipper for at vurdere situationen gennem en lukket dør.

Hvad hvis mit barn bare sidder og kigger?

Giv plads til at kigge. Spørg personalet, hvad barnet fulgte med i, om det søgte kontakt, og om der var et øjeblik, hvor en voksen kunne komme med i legen.

Må barnet have en sut eller klud med?

Spørg, hvad der må bruges på stuen og ved putning. Sæt navn på, og fortæl den voksne, hvornår barnet plejer at have glæde af tingen.

Hvad hvis barnet ikke vil spise i vuggestuen?

Spørg, hvordan måltidet forløb, og hvad barnet kender hjemmefra. Aftal, om næste forsøg skal være med samme voksne eller på en roligere plads ved bordet.

Kan en bedsteforælder hente under indkøringen?

Spørg institutionen, hvordan andre må hente, og sørg for, at personalet ved, hvem der kommer. Giv bedsteforælderen både det konkrete tidspunkt og navnet på den voksne på stuen.

Hvad hvis kontaktpædagogen er syg?

Få navnet på den voksne, der tager over, inden du går. Hvis barnet slet ikke kender personen, kan I aftale en kort fælles stund eller justere dagens længde.

Hvornår er indkøringen færdig?

Se på hele dagen sammen med personalet: Kan barnet tage imod hjælp, finde tilbage til leg og være med i rutinerne? Det fortæller mere end antallet af dage eller et enkelt farvel uden gråd.