Højtlæsning for baby: Sådan læser I den første bog sammen

Opdateret d.

Slå op på en side, som dit barn kan se. Peg på én ting, sig noget om den, og vent. Hvis dit barn ser på dig, så mød blikket. Hvis en lille hånd lander på billedet, så tal om det, hånden ramte. Så er I allerede i gang med at læse sammen, også selv om du endnu ikke har læst et ord af teksten.

Højtlæsning for baby kan begynde fra den første tid. Din stemme kan være det spændende den ene dag og hjørnet af en papside det næste. Her viser jeg, hvordan du får en lille samtale ud af et billede, vælger bøger efter dit barns interesser og finder en læsestund, der passer ind hjemme hos jer.

Prøv det med den første bog, du har ved hånden

Vælg et billede, som du selv har lyst til at sige noget om. Sig for eksempel: “Se den røde bil.” Vent et øjeblik. Hvis barnet rører hjulet, så følg det: “Ja, et hjul. Det drejer rundt.” Bliver barnet optaget af noget helt andet, så luk bogen. I behøver ikke nå til sidste side.

Hvornår kan man begynde at læse højt for en baby?

Du behøver ikke vente på, at dit barn kan sidde, pege eller tale. En helt lille baby kan ligge i dine arme, mens du siger et kort rim fra en bog, du holder i den anden hånd. Måske ser barnet mest på din mund. Det er en fin grund til at lade bogen ligge et øjeblik og sige rimet én gang til.

Vælg et tidspunkt, hvor dit barn er vågent og tilpas, og hvor du selv kan slippe det, du var i gang med. For nogle familier ligger det tidspunkt om morgenen. For andre er det efter en lur, mens resten af huset endnu er stille. Hvis du er i tvivl om, hvornår dit barn har overskud til kontakt, kan du læse om vågentid og tegn på træthed.

En bog med et enkelt, tydeligt motiv er et godt sted at begynde. Hold den, så barnet har mulighed for at se både siden og dit ansigt, og flyt den, hvis lyset spejler sig i papiret. Til det helt lille barn ville jeg vælge ud fra, hvad barnet faktisk vender sig mod. I guiden om babys syn kan du læse mere om, hvad det kan få øje på i den første tid.

Højtlæsning for baby: barn og voksen kigger sammen i en pegebog med frugt

Sådan læser du en pegebog uden at gøre den til en prøve

Forestil dig en side med en hund i en have. Det er fristende at spørge: “Hvad er det? Hvad siger hunden? Hvor er halen?” Det er venlige spørgsmål, men de giver dig næsten hele taletiden, hvis barnet endnu ikke kan svare med ord. Prøv i stedet at fortælle noget, som barnet kan reagere på: “Der er en hund. Vov!” Lad der så blive stille.

Måske kommer der et lille “øh”. Du kan svare “Ja, vov!” i samme tonefald. Måske ser barnet på vandkanden bag hunden. Så skift emne: “Du har set kanden. Der kommer vand ud.” Ordene behøver ikke stå i bogen. Det gode ved at læse sammen er netop, at du kan opdage en detalje, som du selv var gået forbi.

Hvis du bliver usikker på, hvad barnet ser på, behøver du ikke gætte rigtigt. Peg selv, sig et ord, og læg mærke til, hvad der sker. Barnet må gerne vælge noget andet. Et nys fra hunden i nabolejligheden kan endda blive en del af læsningen: “Hov, dér var også en hund!” Nu har I noget at tale om, som forbinder siden med jeres eget liv.

Tre måder at læse det samme billede på

Forestil dig en gul støvle i en vandpyt. Første gang kan du nøjes med navnet: “En støvle.” Næste gang kan du lave en lyd, når du prikker til pytten: “Plask!” En tredje gang kan du knytte billedet til barnet: “Du havde også støvler på, da vi gik ud.” Du behøver ikke levere alle tre versioner ved samme læsning.

Prøv at vælge den version, der giver mening i øjeblikket. Hvis barnet ler ved “plask”, så bliv ved lyden en gang til. Hvis det i stedet kigger ned på sine egne fødder, kan du sætte ord på dem. På den måde får et opslag med én tegning flere anvendelser, uden at du skal finde en ny bog hver dag.

Hvilken bog passer til mit barn lige nu?

Alderen på bagsiden kan være en hjælp på biblioteket, men den fortæller ikke, hvad der fanger dit barn i dag. Se hellere på det, barnet prøver at gøre med bogen. Er det dit ansigt, det følger? Vil det mærke en side, bladre selv eller finde den samme kat igen? Den iagttagelse kan du bruge med det samme.

Hvis barnet helst vil …Prøv en bog med …Sådan kan du bruge den
kigge og lytteét tydeligt motiv eller et kort rimHold siden i ro, og lad stemmen gøre arbejdet.
bladre selvtykke papsider med god plads ved kantenLad barnet vælge opslaget, også midt i bogen.
røre og undersøgerobuste felter med forskellig overfladeSæt ord på forskellen: blød pels, glat sko.
lede efter noget kendten figur, der går igenLed sammen og vent, før du selv peger.
følge en lille handlingen serie tydelige billederFortæl én sætning til hvert billede.

En god prøve på biblioteket er at åbne bogen midtvejs. Kan du se, hvad der foregår på siden, mens du holder den med én hånd? Er der et billede, du naturligt får lyst til at pege på? Vil barnet kunne få fat i siden, hvis det gerne vil hjælpe med at bladre? Hvis svaret er ja til det, der betyder noget for jer, så prøv den med hjem. En lånt bog er en god måde at opdage en præference på uden at skulle ramme rigtigt i en butik.

På Bibliotekernes Sprog og Læsespor finder du idéer til at bruge billeder, fagter og lyde med børn, der endnu ikke taler. Spørg også børnebibliotekaren helt konkret. “Hun kan lide låger, men bliver utålmodig, når jeg læser meget tekst” giver en bedre samtale end blot at bede om en bog til et bestemt antal måneder.

Hvor skal barnet sidde, og hvem skal holde bogen?

På skødet kan barnet mærke dig og se siden fra samme vinkel som dig. Det er praktisk, når I kigger efter noget småt. Over for hinanden kan I bedre se hinandens ansigter. Det kan være hyggeligere, hvis legen er et rim, hvor du rynker næsen eller siger en lyd, som barnet vil efterligne. Prøv begge dele uden at gøre siddestillingen til en opgave for barnet.

En baby, som ikke sidder selv, kan hvile støttet hos dig. Barnet behøver ikke sættes op på gulvet for at læse. Et større barn kan selv komme hen og sætte sig ved siden af dig eller blive på gulvet, mens du holder bogen i dets synsfelt. Hvis siddestillingen optager jer mere end bogen, kan du læse guiden om, hvornår baby kan sidde selv.

Lad gerne barnet holde den ene side af en papbog, mens du holder den anden. Hvis barnet lukker bogen ved et uheld, kan du bare åbne den igen. Lukker det den med et fast klap og skubber den væk, så vent. Et barn, der har fået lov at bestemme over bogen et øjeblik, kan sagtens have lyst til at åbne den igen af sig selv.

Hvad gør du, når barnet bladrer før du er færdig?

Læs det, der er foran jer nu. Hvis du var midt i “Lille and skal ud at …”, og barnet allerede har vendt siden, så kig på den nye tegning: “Nu er anden i vandet!” Du kan læse den oprindelige sætning en anden dag. Det kan være langt mere interessant for barnet at opdage, at den næste side ændrer hele billedet, end at høre slutningen på din sætning.

Hvis barnet bladrer hurtigt gennem hele bogen, så læg mærke til, om det standser samme sted på vej tilbage. Favoritten kan være et billede af en gravemaskine eller et ansigt på bagsiden. Der må I gerne begynde næste gang. Står barnet derimod og øver selve bevægelsen med at vende sider, kan du lade være med at fortælle noget til hver side. “Du bladrer” kan være nok.

Hvis dit barn mest vil smage på bogen

Vælg en hel og robust bog, der er beregnet til barnets alder. Gå uden om løse flapper og afgnavede papstykker. Tag roligt en slidt bog væk, og fortsæt eventuelt med at fortælle eller synge uden den. En lånt bog, der er gået i stykker, kan du vise til biblioteket ved aflevering.

Når barnet vil høre den samme bog igen

Hvis dit barn kommer med bogen om traktoren for femte gang, har du allerede svaret på, hvad I skal læse. Gentag gerne den lyd eller sætning, det venter på. Hold en lille pause lige før “brum”, og se, om barnet ser forventningsfuldt på dig, bevæger læberne eller forsøger at sige noget. Kommer der ikke en lyd, kan du selv give traktoren gas som sidste gang.

Vil du gerne have lidt forandring, så behold det, barnet holder af, og skift én lille ting. Lad først traktoren køre langsomt, så hurtigt. Peg på manden ved siden af, eller læg mærke til, at der sidder jord på dækket. Barnet får sin velkendte historie, og du får en ny detalje at glæde dig til. Vil det straks tilbage til “brum”, så har du fået en ganske tydelig besked om dagens yndlingssted.

Det kan også være, du selv savner at læse en rigtig fortælling. Hav to bøger liggende: én favoritside til barnet og én med et kort forløb, du selv kan lide. Lad barnet vælge, eller læs to linjer af din egen favorit, når der er ro til det. Din fornøjelse ved sproget må gerne få plads. Det er lettere at finde en bog frem igen, hvis du holder af at læse den.

Fra pegebog til lille fortælling

Overgangen behøver ikke betyde, at I lægger pegebøgerne væk. Se efter en bog med en handling, man kan følge på tegningerne. En kat ser en kasse, hopper op i den og falder i søvn. De tre billeder giver dig en begyndelse, en handling og en afslutning, selv hvis teksten er for lang til dagens læsestund.

Du kan fortælle historien på tre niveauer. På en kort dag: “Kat. Kasse. Godnat!” Når der er lidt mere tid: “Katten hopper op. Nu kan vi kun se halen.” Og på en dag, hvor barnet vil høre mere, kan du læse teksten, som forfatteren skrev den. Du behøver ikke afgøre på forhånd, hvad barnet er klar til. Slå op og se, hvilken måde I falder ind i.

Når barnet begynder at bruge små ord, kan du bygge forsigtigt videre. Siger det “mis”, kan du svare: “Ja, missen sover.” Barnet behøver ikke gentage din længere sætning. Hvis du gerne vil have flere eksempler på, hvordan lyde, fagter og ord hænger sammen, kan du læse om børns første ord. Der er ingen grund til at bruge pegebogen til at føre regnskab med ordene.

Vælg en læsestund, der passer til jeres dag

En bog tæt på den stol, hvor du alligevel sidder lidt efter morgenmaden, kan være mere værd end en hel hylde på børneværelset. Prøv at lægge én bog dér i nogle dage. Hvis den aldrig bliver åbnet, så flyt den til et andet sted. Det er nemmere at ændre bogens plads end at indføre endnu et punkt i en allerede travl morgen.

Om aftenen kan et velkendt opslag eller en lille remse markere, at nu er dagen ved at slutte. Vælg gerne noget, du selv kan læse langsomt uden at skulle vippe barnet, lede efter en lydknap og åbne fire flapper på samme tid. Læg bogen væk, før barnet skal sove. Gør bogstunden barnet mere vågent, så gem den til næste morgen. Hvis selve putningen er svær, finder du andre idéer i guiden om aftener, hvor baby ikke sover.

Ved start i institution kan en yndlingsbog være værd at nævne for personalet. Giv en konkret detalje: “På siden med toget plejer hun at vente på, at man siger fut-fut.” Det fortæller mere om, hvordan man kan få kontakt, end bare at sige, at hun kan lide bøger. I guiden om indkøring i vuggestue er der flere eksempler på de små oplysninger, som en ny voksen kan bruge.

Når I er flere om bogen

En storesøster kan godt være den, der “læser”, selv om hun heller ikke kan læse bogstaver endnu. Giv hende en overskuelig rolle: “Vil du vise ham, hvor traktoren gemmer sig?” Så kan du holde bogen, mens hun peger. Hvis den store gerne vil fortælle en hel historie, og den lille er færdig efter den første side, kan du læse videre med den store senere. De behøver ikke få det samme ud af bogen på samme tid.

Bedsteforældre og andre voksne må også gerne have deres egen måde at læse på. Den ene kan finde på en melodi, og den anden kan kende navnene på alle maskinerne på tegningen. Fortæl gerne, hvilken side barnet elsker, men lad den voksne selv opdage resten. Nogle af de bedste øjeblikke kan ligge i en detalje, du selv aldrig ville have bemærket.

Taler I flere sprog hjemme, kan den samme billedbog bruges på dem alle. Lad den, der læser, vælge det sprog, hvor ordene, humoren og dyrelydene kommer naturligt. En bog med lidt eller ingen trykt tekst er praktisk, hvis bedstefar vil fortælle på sit sprog, og du vil læse den samme bog på dansk. I behøver ikke oversætte hver sætning ved samme læsning.

En lille bog, hvor barnet kender dem på billederne

Har I et par udskrevne billeder, kan du lave en enkel pegebog med ansigter og steder fra barnets hverdag. Vælg for eksempel et billede af hunden ved døren, en velkendt barnevogn og en voksen, som barnet ofte ser. Sæt billederne i et solidt album, du selv holder under læsningen. Små løse fotos og pynt er unødvendige. Ét tydeligt motiv på hver side er rigeligt.

Prøv at skrive en sætning under hvert billede, som en anden voksen også kan bruge: “Her står morfar med sin blå kasket.” På en dag, hvor barnet har kig på kasketten, kan historien handle om den. En anden dag handler den om morfar. Bogen kan blive ved med at være interessant, netop fordi der er forskellige veje fra billederne ud i jeres hverdag.

Du kan prøve idéen uden at lave noget først. Find et familiefoto, I allerede har stående, og sig lidt om det sammen. Bliver barnet hængende ved billedet af hunden, har du en oplagt første side. Er det rammen og dit spejlbillede i glasset, der er mest spændende, så tal om det. Du har ikke brug for et færdigt projekt for at få en god lille samtale.

Korte svar om højtlæsning for baby

Hvornår skal jeg begynde at læse højt?

Du kan begynde fra den første tid. Prøv et kort rim, mens barnet er vågent og ligger godt hos dig. Teksten kan sagtens vente, hvis barnet hellere vil se dit ansigt.

Hvor mange minutter skal jeg læse ad gangen?

Der er ikke et minuttal, du skal nå ved hver læsning. Et enkelt opslag kan være en hel læsestund; bliv lidt længere, når barnet tydeligt vil have mere.

Skal jeg læse ordene nøjagtigt, som de står?

Nej. Læs dem gerne, når du holder af rytmen, eller fortæl med dine egne ord om det, barnet ser. Begge dele kan bruges i den samme bog.

Hvad hvis baby ikke ser på bogen?

Prøv at flytte den, så barnet både kan se dig og billedet. Hvis dit ansigt stadig er mest spændende, kan du sige rimet ansigt til ansigt og prøve bogen senere.

Kan jeg læse den samme bog hver aften?

Ja. Behold gerne barnets yndlingslyd eller faste slutning. Hvis du trænger til afveksling, kan du tage en anden bog frem på et andet tidspunkt af dagen.

Hvad gør jeg, når baby kravler væk?

Lad barnet gå videre. Læg bogen et sted, hvor I kan finde den igen, hvis barnet vender tilbage. Du behøver ikke hente barnet for at gøre historien færdig.

Er en bog uden tekst også højtlæsning?

Du kan bruge den præcis som en pegebog med tekst. Fortæl, hvad du ser, lav en lyd, eller sæt ord på det, barnet rører ved.

Skal godnatbogen handle om at sove?

Nej. Vælg hellere en bog, I begge kender, og som I kan runde roligt af. En enkelt side om en traktor kan være lige så god som en hel godnathistorie.

Hvilken bog skal jeg låne først?

Prøv én enkel papbog med tydelige billeder og eventuelt en lille bog med rim. Se, hvilken barnet vender tilbage til, før du låner en større stak.

Hvad hvis jeg ikke føler mig god til at læse højt?

Brug din almindelige stemme og begynd med én sætning om billedet. Du behøver ikke spille roller. Dit næste bidrag kan ganske enkelt være et svar på det, barnet gør.